Vinteren er en højrisikoperiode for kalve i den første måned af deres liv. For hver grad under 10 °C har en ung kalv brug for 2 % mere energi fra mælken for at holde sig varm. Hvis kalven er syg eller hvis dens pels er våd, øges dette energibehov. En kalv optager også færre næringsstoffer, når den har diarré. Læs vores tips til at opnå optimal vækst og sundhed hos de yngste kalve under kuldeperioder.
- Optimér tilførslen af colostrum for at optimere kalvens modstandsdygtighed. Her er det vigtigt at arbejde efter VVV-princippet (et hollandsk akronym, der står for "VlugVaakVeel" (hurtigt, ofte og meget)). Hvis du er i tvivl om kvaliteten (koncentrationen af antistoffer) af dine køers colostrum, kan du altid få testet nogle prøver af colostrum. Du kan bruge et refraktometer til at afgøre, om prøven af colostrum opfylder de højeste standarder.
- Sæt et termometer i nærheden af kalvene. Hvis den gennemsnitlige temperatur i stalden er omkring 5 °C, skal du give 10 % mere foder! Hvis temperaturen falder til 0 °C, skal du give 20 % mere foder!
- Brug god kalvemælkpulver.Især i de første leveuger er brug af et godt mælkepulver grundlaget for en sund og hurtig opvækst af dine kalve. Det er den rette investering til en rentabel opdræt. I dette tilfælde er billigt dyrt!
- Giv mælken ved den rigtige temperatur. Det er vigtigt, at mælken har en temperatur på ca. 40 °C, når den bliver givet. Det forhindrer, at kalvens energi går unødvendigt tabt. Kalve foretrækker at drikke gennem en narresut. Begge foranstaltninger forbedrer mælkens adgang til abomasum og mindsker risikoen for, at kalvene bliver vomdrikkere.
- Brug en kalvejakke: Ved at bruge en kalvejakke i de første par uger mister kalven mindre varme og er bedre i stand til at opretholde sin kropsvarme. Kalven har brug for mindre energi for at opretholde sin kropstemperatur.
- Brug rigeligt med strøelse. Kalvene skal være i en opstaldning, der er fuldkommen fri for træk og med et tørt leje. Lav selv knæprøven: Gå ned på knæ i opstaldningen for at teste, om lejet stadig er tørt. Hvis dit knæ bliver vådt, er det på høje tid at få muget ud. Det er en god idé med jævne mellemrum at sprede f.eks. en pakke savsmuld, malet rapshalm eller malet hør ud for at holde stalden helt tør.
- Brug en varmelampe til nyfødte kalve, da de er meget følsomme over for temperaturen udenfor. Sæt en varmelampe over kalven i de første 24 timer, hvis temperaturen er under 10 °C i opstaldningen. På den måde tørrer kalvene hurtigere ud og kan lettere holde deres kropstemperatur.
Ved at træffe ovenstående foranstaltninger, har kalven en større modstandsdygtighed over for diarré og luftvejsproblemer. Kalven vil også vokse bedre, fordi den har brug for mindre energi til at holde varmen. Det betyder større vækst pr. kg foder og færre sygdomsproblemer og omkostninger.
Vil du have råd om kalveopdræt? Kontakt venligst vores teknisk specialist kvæg Annedorte.